Angst

Graviditet og forældreskab er ofte fyldt med dybe følelser af glæde, forventning og spænding.  Lige så ofte oplever de fleste nervøsitet, bekymringer og usikkerhed i forbindelse med graviditet, fødsel og tiden efter. Ligeledes vil de fleste støde på angsten i større eller mindre grad. Angst er nemlig en grundfølelse hos os alle, og er den følelse som hjælper os med at holde os i live. Lidt dramatisk måske, men det er vigtigt at pointere, at angst er en meget gavnlig og vigtig følelse, og ikke mindst at adskille angst fra en angstlidelse. 

Hvad er angst og hvad angstens funktion?

Angst kan forstås som et indre signal, der hjælper os med at blive opmærksomme på farer, så vi hurtigt kan reagerer på disse og på den måde beskytte os selv. 

Angstens funktion er at: 

• skærpe opmærksomheden på mulige farer i omgivelserne
• forberede os og optimerer kroppen til at klare faren – kamp/flugt respons
• hjælpe os til at undgå farlige situationer

Angst aktiverer vores indre alarmberedskab, når noget i vores omgivelser virker truende eller farligt, så vi kan være sikre på at vi ikke overser den mulige fare. Al vores opmærksomhed bliver automatisk rettet mod det og det gælder både sanserne og vores tanker. Angsten aktiviteter samtidigt den kroplige respons, hvor kroppen helt automatisk gør alt for at forberede sig på at reagere på faren. Det er det man kalder for kamp-flugt-respons (på engelsk fight-or-flight). 

Det er en utrolig gavnlig reaktion, når der er tale om reel fare – når vi ser, at vores barn er kravlet meget højt op og er ved at falde ned; hvis der pludselig kommer en bil kørende mod os; eller hvis vi eller vores børn bliver angrebet eller truet af nogen. 

Hvad er forskellen på normal angst og angstlidelse? 

Angst er således en fuldstændig normal og endda super vigtig følelse. Men når vi taler om en angstlidelse, kan vi tale om en konstant “falsk alarm”, hvor angsten sætter gang i alarmberedskabet uden at der er reel fare på færde. 

Bekymringerne, som før har været forbigående, kan blive til større katastrofetanke eller en tvangstanke, som kan udløse angsten og alarmberedskabet. En lyd, en lugt, en berøring, bestemte situationer, steder eller mennesker kan pludselig trigge angsten, uden at disse reelt er truende eller farlige. 

For mange bliver denne tilstand så ubehagelig, at man kommer til at blive bange for selve angsten, de kropslige oplevelser og de endeløse bekymringer som følger med, når alarmberedskabet sættes i gang.

Således er det er ikke angsten i sig selv, som er unormal eller farlig, men den reaktion man kan komme til at udvikle på alt det, angsten kan aktivere – at man enten har mange bekymringer og tanker og mærker fysiologiske symptomer og bliver bange og begynder at bekymre sig endnu mere om disse, og hvordan man håndterer dem. 

Reaktionerne på angsten kan føre til, at man bliver mere plaget og begrænset i ens livsførelse, og her er der tale om den kliniske tilstand angst, som kan vise sig i mange forskellige former, som du kan læse mere om længere nede. 

Forekomsten af angst 

15-25% af kvinder oplever angst under graviditeten, og op til 10-15% oplever angst efter fødslen. Altså angst i en sådan grad, at det lever op til kriterier for en angstdiagnose/lidelse. Også mænd kan blive berørt; omtrent 10% af nybagte fædre rapporterer angst relateret til deres partners graviditet eller efter fødslen. 

Man kan have flere former for angst på én gang, og man kan også have angst og en anden psykisk lidelse samtidigt (eller flere). Depression forekommer hyppigt samtidigt med angst og disse to lidelser er nær beslægtet, har et overlappende symptombillede og hænger begge to sammen med stress. Hos Familieværk ser vi også at en del klienter har både fødselsdepression og angst på samme tid.  

Hvad er symptomerne på angst?

Symptomerne på angst  kan variere fra person til person og der forekommer både fysiske, tankemæssige, følelsmæssige og adfærdsmæssige symptomer. 

Hvilke forskellige angstlidelser findes der?

Herunder beskrives kort nogle af angstlidelserne og deres indvirkning på forældrene og familien. Disse angstlidelser kan dog forekomme i alle faser i ens liv og er ikke udelukkende knyttet til familiedannelse og forældreskab. 

Generaliseret angst (GAD)

GAD er måske den mest almindelige angstlidelse at opleve i graviditeten og efter fødslen, hvor studier har fundet, at mellem 1,7%-10,5% af gravide og 5,7% efter fødslen vil opleve at få generaliseret angst. GAD er karakteriseret af overdreven og ukontrollerbare bekymringer omhandlende flere forskellige områder, såsom familie, barnets helbred, arbejde eller penge. Ofte kredser bekymringer om frygt for fødslen, bekymringer om barnets helbred eller bekymringer om forældreskabet og dets negative indvirkning på relationen til ens partner, ens arbejde eller sociale liv, men ens bekymringer også handle om ting, der ikke er relateret til graviditeten. Man kan ofte opleve at det kan være svært at slappe af, og at ens søvn bliver påvirket, fordi det er svært at kontrollere disse bekymringer. Man kan også opleve at det er svært at være til stede i nuet, tage beslutninger og koncentrere sig grundet overtænkning, træthed og irritabilitet.

Panikangst

Det er svært entydigt at vurdere, hvor mange, der oplever panikangst i løbet af graviditeten idet, der kan være overlap mellem kriterierne på panikangst og de fysiske forandringer i graviditeten. Hvis man eksempelvis tolker en graviditetsgene som mange oplever, nemlig hyperventilering (som blot kan skyldes den voksende baby i ens mave) som et tegn på, at der er noget galt med ens baby eller en selv eller man måske undgår at være alene hjemme, fordi man tror det kan være farligt/usikkert, kan ens symptomer hurtigt eskalere til panikangst. Panikangst kan opleves som en flod af kropslige fornemmelser såsom åndenød, forhøjet puls, kvalme, svedtendens m.m. som topper inden for få minutter. Hvis man har panikangst oplever man uventede og gentagende panikanfald efterfulgt af signifikante og uhensigtsmæssige adfærdsændringer såsom undgåelse, samt vedvarende bekymring om at få endnu et panikanfald og hvilke konsekvenser dette vil have.

OCD (Obsessive-Compulsive Disorder) 

Cirka 2% af gravide kvinder lever op til kriterierne for OCD og studier tyder på, at dette tal stiger i den første tid af efterfødselsperioden. For at leve op til kriterierne for OCD skal man have tilbagevendende tvangstanker (obsessioner) eller tvangshandlinger (kompulsioner).

 

Tvangstanker er tanker, forestillingsbilleder eller impulser, som opleves som uønskede, tilbagevendende og påtrængende. Indholdet er ofte skræmmende og ubehageligt og handler ofte om forfærdelige ting, der kan ske.

Tvangshandlinger er handlinger eller ritualer, som personen føler, han/hun er nødt til at lave. Ofte er de knyttet til tvangstankerne, således at de er rettet mod at forhindre en uønsket begivenhed eller udføres for at undgå angst og ubehag. I nogle tilfælde udføres tvangshandlingerne helt automatisk, fordi de er blevet en vane. Hvis handlingerne undlades, udløses angst og ubehag samt en stærk trang til at udføre dem. Handlingerne er ikke i sig selv forbundet med nogen lystfølelse, men de medfører oftest, at personen kortvarigt mærker en lettelse eller et fald i ubehag.

Symptomerne er enten meget tidskrævende eller giver megen ubehag og forringelse af vigtige områder såsom at indgå i det sociale. Det kan i forbindelse med graviditeten eller efter fødslen komme til udtryk som en undgåelse af al rengøringsmidler og andre kemikalier, tjekke igen og igen for om baby i maven bevæger sig, opsamle overdrevet meget information og viden eller vælger kun at spise det mest sikre mad i løbet af graviditeten.

Social angst

Social angst er karakteriseret af en frygt for sociale situationer, hvilket kan komme til udtryk som en frygt for at andre lægger mærke til ens angst eller en frygt for at blive negativt vurderet af andre. Konsekvensen af social angst kan være, at man undgår sociale situationer. For en ny mor kunne dette eksempelvis komme til udtryk som en undgåelse af at mødes med andre nye mødre i frygten for, at de vil tænke, at man ikke er en god nok mor.

Fødselsangst – Tokofobi

Det vurderes, at 6% oplever en specifik fobi i graviditeten, hvilket kan omfatte alle former for fobier; altså en overdreven frygt for et specifikt objekt eller situation. I graviditeten er frygten for fødslen, herunder frygten for smerten under fødslen eller komplikationer for en selv eller ens baby, almindeligt, og cirka 2% af kvinderne lever op til kriterierne for diagnosen tokofobi, også kaldet fødselsangst. Ved fødselsangst er der øget risiko for en traumatisk fødselsoplevelse og udviklingen af posttraumatisk stresslidelse (PTSD). 

Agoraafobi

Agorafobi er en frygt for situationer, hvor man, hvis man oplever pinlige eller panik-agtige kropslige fornemmelser, ikke kan få hjælp eller flygte derfra. Det kunne eksempelvis være, at man undgår at tage offentlig transport eller man frygter at forlade sit hus med sin baby.

Seperationsangst

Man kan også få seperationsangst som omhandler frygten for at blive adskilt fra en vigtigt person i ens liv, såsom ens partner eller barn. Det kan eksempelvis komme til udtryk som en frygt for at der vil ske noget forfærdeligt med ens barn, hvis man bliver adskilt, og derfor undgår man at  lade andre passe ens barn.

Hvorfor får man en angstlidelse? 

Angst hos gravide og nybagte forældre kan have mange årsager. De fysiske ændringer i kroppen, hormonelle udsving, søvnmangel og ændringer i livsstil samt økonomisk pres kan alle bidrage til udviklingen af angst. Psykologiske faktorer som tidligere traumatiske oplevelser (herunder traumatisk fødsel), præstationsangst og frygt for forældrerollen kan yderligere forstærke følelsen af angst. Det sociale miljø og støtte fra partner, familie og venner spiller også en væsentlig rolle i, hvordan forældre håndterer disse udfordringer. 

Hvordan kan angsten påvirke forældreskab og familien? 

Udover de specifikke angstlidelsers indvirkning på den enkelte og familien kan der også forekomme flere konsekvenser af angsten i ens liv, eksempelvis på ens parforhold, hvor det kan have en betydelig indvirkning. Forældre, der oplever angst, kan have sværere ved at kommunikere åbent om deres følelser, hvilket kan føre til misforståelser og konflikter. Dette kan skabe en følelse af isolation, hvor den ene partner føler, at de ikke forstår den andens oplevelse. Barselstiden, præget af søvnmangel og behovet for at tilpasse sig en ny rutine, kan forstærke angstfølelserne og gøre det svært for forældre at finde tid og rum til at pleje deres forhold. Angst i efterfødselstiden kan også have negative virkninger på både de ramte forælder og barnet, hvor man kan føle sig afkoblet som forælder eller det kan gøre det svært at binde sig til barnet. 

Det er vigtigt for os i Familieværk at være opmærksomme på den høje forekomst af angst blandt vordende og nybagte forældre samt at forstå dets mulige årsager, symptomer og indvirkningen på parforholdet og barselstiden. Vi håber, at vi ved at tilbyde støtte og redskaber til dig, der oplever angst – om end du er mor eller far, kan støtte dig i at overkomme de udfordringer, som kan stå i vejen for din og din families trivsel. 

Har jeg brug for psykologhjælp, når jeg oplever angst?

Det er svært ikke at bekymre sig som forældre, men vær opmærksom på, at hvis der er rigtig mange ting, som udløser angst og ængstelige tanker og at ængstelighed bliver til en grundlæggende tilstand – især i situationer som du normalt synes er afslappende- så har du gavn af at få professionel hjælp. Man behøver ikke at gå rundt med angst, som opleves for ubehagelig at være i, ukontrollerbart eller på et niveau, man ikke kan holde ud, når der findes hjælp at hente og effektive behandlingsformer, herunder samtaleterapi og medicin, som kan være gavnligt, når angsten bliver overvældende. 

Hos Familieværk tilbyder vi individuel samtaleterapi til dig der er mærket af angst, uanset om du er gravid, prøver på at blive det eller har store eller små børn. Vi tilbyder også terapeutiske samtaleforløb for par eller forældre, hvor I kan tale åbent om jeres oplevelser. Vi tilpasser altid terapien til dine og jeres behov og ønsker. 

Sammen med en af vores psykologer kan du bl.a. lære strategier til at cope med angsten, og vi vil hjælpe dig med at få indsigt i din angst gennem psykoedukation og de mønstre, der kan forstærke den. Vi arbejder også på at identificere adfærdsmønstre og de konsekvenser, disse kan have for familiens liv. Vi ser ikke formålet med behandlingen af angst som værende blot at slippe af med den, men snarere at forstå angstens funktion og betydning i ens liv. For os er det også essentielt at normalisere angsten og sikre, at du som klient og evt. også dine pårørende forstår, hvad angsten er, og de psykologiske mekanismer, der er på spil. At anerkende angsten som en normal del af forældreoplevelsen er et vigtigt skridt mod heling.

Det kan være, at du genkender dig selv i nogle af ovenstående symptomer, måske i mange af dem. For os hos Familieværk er det dog ikke centralt, om du lever op til specifikke kriterier eller diagnoser, men hvordan du har det. Alle forældre fortjener at trives i deres forældreskab, og det er vigtigt at du opsøger hjælp, hvis du oplever vedvarende mistrivsel. 

Kilder:

Dennis CL, Falah-Hassani K, Shiri R. Prevalence of antenatal and postnatal anxiety: systematic review and meta-analysis. Br J Psychiatry. 2017 May;210(5):315-323. doi: 10.1192/bjp.bp.116.187179. Epub 2017 Mar 16. PMID: 28302701.

Haney, J. R., Pozini, G. T., Snider, M. D, Potter, K. N, Wheeler, P. G. & Steinman, S. A. Postpartum anxiety. I The Routledge International Handbook of Perinatal Mental Health Disorder. Edited by Amy Wenzel. 2024. 

McKee, K., Admon, L.K., Winkelman, T.N.A. _et al._ Perinatal mood and anxiety disorders, serious mental illness, and delivery-related health outcomes, United States, 2006–2015. _BMC Women’s Health_ **20**, 150 (2020).

Milgrom, J. & Gemmill, A. W. (2020). Depression, Anxiety, and Psychological Distress in the perinatal Period. I Handbook of Perinatal clinical Psychology. From Theory to Practice. Edited by Quatraro, R. M. & Grussu, P. Routledge. 

psykiatrifonden.dk, Angst (link)

Roddy Mitchell A, Gordon H, Atkinson J, et al. Prevalence of Perinatal Anxiety and Related Disorders in Low- and Middle-Income Countries: A Systematic Review and Meta-Analysis. JAMA Netw Open. 2023;6(11)

Serrallach, Dr. Oscar (2018) The Postnatal Depletion Cure

Wiegartz, P. S, Teslyar, P., Steinhilber, K. M, Feldman, N., Hashmonay, G. & Mittal, N. Prenatal anxiety. (2024) I The Routledge International Handbook of Perinatal Mental Health Disorder. Edited by Amy Wenzel.