{"id":125,"date":"2024-09-18T12:05:57","date_gmt":"2024-09-18T12:05:57","guid":{"rendered":"http:\/\/familievaerk.dk\/?page_id=125"},"modified":"2024-12-11T16:11:50","modified_gmt":"2024-12-11T16:11:50","slug":"fodselsdepression","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/familievaerk.dk\/index.php\/fodselsdepression\/","title":{"rendered":"F\u00f8dselsdepression"},"content":{"rendered":"\n<h2 class=\"wp-block-heading\">F\u00f8dselsdepression<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Omtrent 10-15 % af alle m\u00f8dre og 7-8 % af alle f\u00e6dre, oplever at f\u00e5 en f\u00f8dselsdepression. F\u00f8dselsdepression defineres som en depression, der opst\u00e5r inden for det f\u00f8rste \u00e5r efter en f\u00f8dsel. I praksis ser man dog at mange f\u00f8dselsdepressioner allerede kan spores i graviditeten, og endvidere at f\u00f8dselsdepressioner kan opst\u00e5 og\/eller vare op til flere \u00e5r inde i barnets f\u00f8rste leve\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><\/p>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-group has-background\" style=\"background-color:#e7e6e6\"><div class=\"wp-block-group__inner-container is-layout-constrained wp-block-group-is-layout-constrained\">\n<h5 class=\"wp-block-heading\"><strong>Symptomer p\u00e5 f\u00f8dselsdepression<\/strong><\/h5>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>Nedenst\u00e5ende liste indeholder en ikke udt\u00f8mmende liste over symptomer man kan opleve i forbindelse med en f\u00f8dselsdepression. Disse kan opleves af b\u00e5de den f\u00f8dende og af partneren.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Du kan f\u00f8le dig:<\/strong><\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Trist og nedtrykt<\/li>\n\n\n\n<li>Irritabel og blive hurtigt vred, f\u00e5 vredesudbrud<\/li>\n\n\n\n<li>Stresset<\/li>\n\n\n\n<li>Modl\u00f8s og uden h\u00e5b for fremtiden<\/li>\n\n\n\n<li>Ensom<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Du m\u00e6rker m\u00e5ske:<\/strong><\/p>\n\n\n\n<ul style=\"background-color:#e7e6e6\" class=\"wp-block-list has-background\">\n<li>Udmattethed og energiforladthed<\/li>\n\n\n\n<li>Rastl\u00f8shed og vanskeligheder med at slappe af<\/li>\n\n\n\n<li>Koncentrations- og hukommelsesbesv\u00e6r<\/li>\n\n\n\n<li>S\u00f8vnl\u00f8shed, ogs\u00e5 selvom dit barn sover<\/li>\n\n\n\n<li>Appetit\u00e6ndring. M\u00e5ske m\u00e6rker du ikke sult eller spiser mere end du plejer.<\/li>\n\n\n\n<li>Lav impulskontrol<\/li>\n\n\n\n<li>Gr\u00e5dlabilitet<\/li>\n\n\n\n<li>Fysisk ubehag, fx \u00e5nden\u00f8d, trykken for brystet, hjertebanken.<\/li>\n\n\n\n<li>Lyst til at isolere dig fra familie og venner<\/li>\n\n\n\n<li>Arbejde og interesser fylder uhensigtsm\u00e6ssigt meget<\/li>\n\n\n\n<li>Lydf\u00f8lsomhed, du f\u00f8ler dig fx trigget af babygr\u00e5d<\/li>\n\n\n\n<li>Tankemylder<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Du kan have tanker der kredser om:<\/strong><\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Bekymringer for dit barn<\/li>\n\n\n\n<li>Negative tanker om dit barn<\/li>\n\n\n\n<li>Ikke at v\u00e6re god nok<\/li>\n\n\n\n<li>At v\u00e6re forkert<\/li>\n\n\n\n<li>D\u00e5rlig samvittighed<\/li>\n\n\n\n<li>Skr\u00e6mmende tanker eller indre billeder, fx at du forvolder skade p\u00e5 dit barn<\/li>\n<\/ul>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n<div style=\"height:100px\" aria-hidden=\"true\" class=\"wp-block-spacer\"><\/div>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>OBS! Hvis du oplever selvmordstanker, er det vigtigt at du ops\u00f8ger hurtig hj\u00e6lp. Livsliniens telefonr\u00e5dgivning kan kontaktes p\u00e5 70 201 201 fra kl. 11-05 alle \u00e5rets dage.<\/strong><strong><br><\/strong><strong>Er du akut selvmordstruet, skal du ringe 112.<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><\/p>\n\n\n\n<h4 class=\"wp-block-heading\">Har jeg en f\u00f8dselsdepression?<\/h4>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det kan v\u00e6re, at du genkender dig selv i ovenst\u00e5ende symptomer. M\u00e5ske i nogle af dem, m\u00e5ske i mange. Om der er tale om en f\u00f8dselsdepression, vil dog altid komme an p\u00e5 en konkret, faglig vurdering. <br><br>For os hos Familiev\u00e6rk er det dog ikke centralt om du lever op til specifikke kriterier eller diagnoser, men hvordan du har det. Hvis du ikke er i trivsel, er det vigtigt at du s\u00f8ger hj\u00e6lp.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Mange kan v\u00e6re bekymrede for, om det, de oplever, blot er \u201cnormalt\u201d eller at de ikke har det \u201cd\u00e5rligt nok\u201d til at ops\u00f8ge en psykolog. Den vurdering laver vi ikke. Tv\u00e6rtimod vil vi opfordre dig til at tage din situation alvorligt, uagtet om der kan s\u00e6ttes et m\u00e6rkat p\u00e5 eller ej. Dit velbefindende er vigtigt, selvom du eksempelvis kan komme i tanke om andre, der st\u00e5r i en &#8211; udefra set &#8211; sv\u00e6rere situation end dig.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Der er ogs\u00e5 for\u00e6ldre, der er bekymrede for at s\u00f8ge hj\u00e6lp, fordi de frygter, at det f\u00e5r konsekvenser for dem som familie. De kan frygte, at de vurderes p\u00e5 deres for\u00e6ldreevne og har m\u00e5ske h\u00f8rt ulykkelige historier om familier, der f\u00e5r frataget myndigheden over deres b\u00f8rn. Det er dog kun ved at sige det h\u00f8jt, at man kan f\u00e5 den forn\u00f8dne hj\u00e6lp, og ved at tage initiativ til at f\u00e5 det bedre, tager man netop ansvar for sig selv og sit barn.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><\/p>\n\n\n\n<h4 class=\"wp-block-heading\">Har jeg en f\u00f8dselsdepression eller en efterf\u00f8dselsreaktion?<\/h4>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Termerne f\u00f8dselsdepression og efterf\u00f8dselsreaktion bruges ofte synonymt, og har ogs\u00e5 et stort overlap. Overordnet set, er de begge en reaktion der kommer i forbindelse med det at blive for\u00e6lder, men hvor f\u00f8dselsdepression er en diagnostisk betegnelse for en depression i denne fase af livet, er en efterf\u00f8dselsdepression en bredere term for forskellige reaktioner, der kan opst\u00e5 i forbindelse med en f\u00f8dsel.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Rent diagnostisk adskiller f\u00f8dselsdepression sig kun fra en almen depression ved at den opst\u00e5r efter en f\u00f8dsel. Symptomerne og \u00e5rsagerne bag antages at v\u00e6re de samme ved begge lidelser, dog med den afg\u00f8rende forskel, at mange af symptomerne ved en f\u00f8dselsdepression kredser omkring for\u00e6ldreskabet og barnet, s\u00e5som bekymringer om for\u00e6ldreevner eller udeblevne k\u00e6rlige f\u00f8lelser over for barnet.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">En efterf\u00f8dselsreaktion adskiller sig fra en f\u00f8dselsdepression ved, at man ikke n\u00f8dvendigvis lever op til de ovenfor n\u00e6vnte depressionskriterier, men har en m\u00e6rkbar reaktion p\u00e5 for\u00e6ldreskabet, som p\u00e5virker ens trivsel. Mange oplever is\u00e6r <a href=\"https:\/\/familievaerk.dk\/index.php\/angst\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\" title=\"\">angst<\/a>&#8211; , traume- og stresslignende tilstande i forbindelse med graviditet, f\u00f8dsel og efterf\u00f8dsel, der kan give anledning til at s\u00f8ge hj\u00e6lp. Det kan v\u00e6re man tidligere i livet har oplevet s\u00e5danne reaktioner, der nu v\u00e6kkes til live p\u00e5 ny. Det kan ogs\u00e5 v\u00e6re f\u00f8rste gang i ens liv, at man stifter bekendtskab med s\u00e5danne udfordringer. Mange oplever at f\u00e5 skr\u00e6mmende tanker eller indre billeder, der eksempelvis handler om, at man selv eller ens barn fejler noget alvorligt, eller man oplever en frygt for at man kan finde p\u00e5 at g\u00f8re noget forkert eller farligt, eller at der sker noget alvorligt med ens barn.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Hvorfor f\u00e5r man en f\u00f8dselsdepression?<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u00c5rsagen til at man udvikler en f\u00f8dselsdepression er et komplekst samspil mellem psykologiske, fysiologiske og sociale faktorer. <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det er meget individuelt hvorfor og hvordan man rammes, men der findes en r\u00e6kke faktorer, der \u00f8ger risikoen for at udvikle en f\u00f8dselsdepression. Dette er bl.a. at have oplevet depressioner tidligere i sit liv eller aktuelle belastende forhold, s\u00e5som alvorlig sygdom eller tab af n\u00e6re familiemedlemmer. Der ses ogs\u00e5 en stor sammenh\u00e6ng mellem en voldsom eller traumatisk f\u00f8dselsoplevelse og f\u00f8dselsdepression (l\u00e6s mere om det <a href=\"https:\/\/familievaerk.dk\/index.php\/traumatisk-fodsel\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\" title=\"\">her<\/a>). Derudover spiller kvaliteten af ens parforhold, hvor vidt man har et st\u00f8ttende netv\u00e6rk omkring sig og socio\u00f8konomisk status liges\u00e5 en rolle. Et trygt parforhold, en stabil \u00f8konomisk situaiton og et hj\u00e6lpsom socialt netv\u00e6rk er s\u00e5ledes eksempler p\u00e5 faktorer, der kan beskytte mod udviklingen af eller sv\u00e6rhedsgraden af en f\u00f8dselsdepression.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Men selvom der i forskningen kan ses visse faktorer der p\u00e5virker risikoen for at udvikle en f\u00f8dselsdepression, er det vigtigt at understrege at det er en enormt forskelligartet gruppe der diagnosticeres. Der vil altid v\u00e6re tale om individuelle forhold, der for\u00e5rsager udviklingen af en psykisk lidelse som denne.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det synes dog v\u00e6sentligt at p\u00e5pege, at forskning tegner et billede af at en historik med tilknytningstraumer, synes at p\u00e5virke sv\u00e6rhedsgraden af et depressionsforl\u00f8b. Derfor kan det v\u00e6re hj\u00e6lpsomt at arbejde med sine relationelle erfaringer, i takt med at symptomerne lindres.<\/p>\n\n\n\n<div style=\"height:100px\" aria-hidden=\"true\" class=\"wp-block-spacer\"><\/div>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-columns are-vertically-aligned-center is-layout-flex wp-container-core-columns-is-layout-8f761849 wp-block-columns-is-layout-flex\">\n<div class=\"wp-block-column is-vertically-aligned-center is-layout-flow wp-block-column-is-layout-flow\" style=\"flex-basis:100%\">\n<div class=\"wp-block-group\"><div class=\"wp-block-group__inner-container is-layout-constrained wp-block-group-is-layout-constrained\">\n<div class=\"wp-block-buttons is-layout-flex wp-block-buttons-is-layout-flex\">\n<div class=\"wp-block-button has-custom-font-size has-huge-font-size\"><a class=\"wp-block-button__link has-text-align-center wp-element-button\" href=\"mailto:familievaerk@protonmail.com\">Kontakt os<\/a><\/div>\n<\/div>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Referencer<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">American Psychiatric Association. (2013). <em>Diagnostic and Statistical Manual of Mental<\/em> <em>Disorders (DSM-5\u00ae)<\/em>.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">O\u2019Hara, M. W. (2009). Postpartum depression: What we know. <em>Journal of Clinical Psychology<\/em>, <em>65<\/em>(12), 1258\u20131269. (<a href=\"https:\/\/pubmed.ncbi.nlm.nih.gov\/19827112\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\" title=\"\">link<\/a>)<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Luyten, Patrick, Blatt, S. J., Van Houdenhove, B., &amp; Corveleyn, J. (2006). Depression research and treatment: Are we skating to where the puck is going to be? <em>Clinical Psychology Review<\/em>, <em>26<\/em>(8), 985\u2013999. (<a href=\"https:\/\/www.sciencedirect.com\/science\/article\/abs\/pii\/S0272735805001649\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\" title=\"\">link<\/a>)<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Vliegen, N., Casalin, S., &amp; Luyten, P. (2014). The Course of Postpartum Depression: A Review of Longitudinal Studies. <em>Harvard Review of Psychiatry<\/em>, <em>22<\/em>(1), 1\u201322. (<a href=\"https:\/\/pubmed.ncbi.nlm.nih.gov\/24394219\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\" title=\"\">link<\/a>)<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">World Health Organization (2018). <em>ICD-11<\/em>.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><br><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>F\u00f8dselsdepression Omtrent 10-15 % af alle m\u00f8dre og 7-8 % af alle f\u00e6dre, oplever at f\u00e5 en f\u00f8dselsdepression. F\u00f8dselsdepression defineres som en depression, der opst\u00e5r inden for det f\u00f8rste \u00e5r efter en f\u00f8dsel. I praksis ser man dog at mange f\u00f8dselsdepressioner allerede kan spores i graviditeten, og endvidere at f\u00f8dselsdepressioner kan opst\u00e5 og\/eller vare op [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"hide_page_title":"","om_disable_all_campaigns":false,"inline_featured_image":false,"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_monsterinsights_sitenote_active":false,"_monsterinsights_sitenote_note":"","_monsterinsights_sitenote_category":0,"footnotes":""},"class_list":["post-125","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/familievaerk.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/125","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/familievaerk.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/familievaerk.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/familievaerk.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/familievaerk.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=125"}],"version-history":[{"count":28,"href":"https:\/\/familievaerk.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/125\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":918,"href":"https:\/\/familievaerk.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/125\/revisions\/918"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/familievaerk.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=125"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}