<\/p>\n\n\n\n Angst kan forst\u00e5s som et indre signal, der hj\u00e6lper os med at blive opm\u00e6rksomme p\u00e5 farer, s\u00e5 vi hurtigt kan reagerer p\u00e5 disse og p\u00e5 den m\u00e5de beskytte os selv. <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n Angstens funktion er at: <\/p>\n\n\n\n Angst aktiverer vores indre alarmberedskab, n\u00e5r noget i vores omgivelser virker truende eller farligt, s\u00e5 vi kan v\u00e6re sikre p\u00e5 at vi ikke overser den mulige fare. Al vores opm\u00e6rksomhed bliver automatisk rettet mod det og det g\u00e6lder b\u00e5de sanserne og vores tanker. Angsten aktiviteter samtidigt den kroplige respons, hvor kroppen helt automatisk g\u00f8r alt for at forberede sig p\u00e5 at reagere p\u00e5 faren. Det er det man kalder for kamp-flugt-respons<\/strong> (p\u00e5 engelsk fight-or-flight<\/strong>). <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n Det er en utrolig gavnlig reaktion, n\u00e5r der er tale om reel fare – n\u00e5r vi ser, at vores barn er kravlet meget h\u00f8jt op og er ved at falde ned; hvis der pludselig kommer en bil k\u00f8rende mod os; eller hvis vi eller vores b\u00f8rn bliver angrebet eller truet af nogen. <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n Angst er s\u00e5ledes en fuldst\u00e6ndig normal og endda super vigtig f\u00f8lelse. Men n\u00e5r vi taler om en angstlidelse<\/strong>, kan vi tale om en konstant \u201cfalsk alarm\u201d, hvor angsten s\u00e6tter gang i alarmberedskabet uden at der er reel fare p\u00e5 f\u00e6rde. <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n Bekymringerne, som f\u00f8r har v\u00e6ret forbig\u00e5ende, kan blive til st\u00f8rre katastrofetanke eller en tvangstanke, som kan udl\u00f8se angsten og alarmberedskabet. En lyd, en lugt, en ber\u00f8ring, bestemte situationer, steder eller mennesker kan pludselig trigge angsten, uden at disse reelt er truende eller farlige. <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n For mange bliver denne tilstand s\u00e5 ubehagelig, at man kommer til at blive bange for selve angsten, de kropslige oplevelser og de endel\u00f8se bekymringer som f\u00f8lger med, n\u00e5r alarmberedskabet s\u00e6ttes i gang.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n S\u00e5ledes er det er ikke angsten i sig selv, som er unormal eller farlig, men den reaktion man kan komme til at udvikle p\u00e5 alt det, angsten kan aktivere – at man enten har mange bekymringer og tanker og m\u00e6rker fysiologiske symptomer og bliver bange og begynder at bekymre sig endnu mere om disse, og hvordan man h\u00e5ndterer dem.\u00a0<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n Reaktionerne p\u00e5 angsten kan f\u00f8re til, at man bliver mere plaget og begr\u00e6nset i ens livsf\u00f8relse, og her er der tale om den kliniske tilstand angst, som kan vise sig i mange forskellige former, som du kan l\u00e6se mere om l\u00e6ngere nede.\u00a0<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n 15-25% af kvinder oplever angst under graviditeten, og op til 10-15% oplever angst efter f\u00f8dslen. Alts\u00e5 angst i en s\u00e5dan grad, at det lever op til kriterier for en angstdiagnose\/lidelse. Ogs\u00e5 m\u00e6nd kan blive ber\u00f8rt; omtrent 10% af nybagte f\u00e6dre rapporterer angst relateret til deres partners graviditet eller efter f\u00f8dslen.\u00a0<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n Symptomerne p\u00e5 angst kan variere fra person til person og der forekommer b\u00e5de fysiske, tankem\u00e6ssige, f\u00f8lelsm\u00e6ssige og adf\u00e6rdsm\u00e6ssige symptomer. <\/p>\n\n\n\n Herunder beskrives kort nogle af angstlidelserne og deres indvirkning p\u00e5 for\u00e6ldrene og familien. Disse angstlidelser kan dog forekomme i alle faser i ens liv og er ikke udelukkende knyttet til familiedannelse og for\u00e6ldreskab. <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n GAD er m\u00e5ske den mest almindelige angstlidelse at opleve i graviditeten og efter f\u00f8dslen, hvor studier har fundet, at mellem 1,7%-10,5% af gravide og 5,7% efter f\u00f8dslen vil opleve at f\u00e5 generaliseret angst. GAD er karakteriseret af overdreven og ukontrollerbare bekymringer omhandlende flere forskellige omr\u00e5der, s\u00e5som familie, barnets helbred, arbejde eller penge. Ofte kredser bekymringer om frygt for f\u00f8dslen, bekymringer om barnets helbred eller bekymringer om for\u00e6ldreskabet og dets negative indvirkning p\u00e5 relationen til ens partner, ens arbejde eller sociale liv, men ens bekymringer ogs\u00e5 handle om ting, der ikke er relateret til graviditeten. Man kan ofte opleve at det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at slappe af, og at ens s\u00f8vn bliver p\u00e5virket, fordi det er sv\u00e6rt at kontrollere disse bekymringer. Man kan ogs\u00e5 opleve at det er sv\u00e6rt at v\u00e6re til stede i nuet, tage beslutninger og koncentrere sig grundet overt\u00e6nkning, tr\u00e6thed og irritabilitet.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n Det er sv\u00e6rt entydigt at vurdere, hvor mange, der oplever panikangst i l\u00f8bet af graviditeten idet, der kan v\u00e6re overlap mellem kriterierne p\u00e5 panikangst og de fysiske forandringer i graviditeten. Hvis man eksempelvis tolker en graviditetsgene som mange oplever, nemlig hyperventilering (som blot kan skyldes den voksende baby i ens mave) som et tegn p\u00e5, at der er noget galt med ens baby eller en selv eller man m\u00e5ske undg\u00e5r at v\u00e6re alene hjemme, fordi man tror det kan v\u00e6re farligt\/usikkert, kan ens symptomer hurtigt eskalere til panikangst. Panikangst kan opleves som en flod af kropslige fornemmelser s\u00e5som \u00e5nden\u00f8d, forh\u00f8jet puls, kvalme, svedtendens m.m. som topper inden for f\u00e5 minutter. Hvis man har panikangst oplever man uventede og gentagende panikanfald efterfulgt af signifikante og uhensigtsm\u00e6ssige adf\u00e6rds\u00e6ndringer s\u00e5som undg\u00e5else, samt vedvarende bekymring om at f\u00e5 endnu et panikanfald og hvilke konsekvenser dette vil have.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n Cirka 2% af gravide kvinder lever op til kriterierne for OCD og studier tyder p\u00e5, at dette tal stiger i den f\u00f8rste tid af efterf\u00f8dselsperioden. For at leve op til kriterierne for OCD skal man have tilbagevendende tvangstanker (obsessioner) eller tvangshandlinger (kompulsioner).<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n Tvangstanker<\/strong> er tanker, forestillingsbilleder eller impulser, som opleves som u\u00f8nskede, tilbagevendende og p\u00e5tr\u00e6ngende. Indholdet er ofte skr\u00e6mmende og ubehageligt og handler ofte om forf\u00e6rdelige ting, der kan ske. <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n Tvangshandlinger<\/strong> er handlinger eller ritualer, som personen f\u00f8ler, han\/hun er n\u00f8dt til at lave. Ofte er de knyttet til tvangstankerne, s\u00e5ledes at de er rettet mod at forhindre en u\u00f8nsket begivenhed eller udf\u00f8res for at undg\u00e5 angst og ubehag. I nogle tilf\u00e6lde udf\u00f8res tvangshandlingerne helt automatisk, fordi de er blevet en vane. Hvis handlingerne undlades, udl\u00f8ses angst og ubehag samt en st\u00e6rk trang til at udf\u00f8re dem. Handlingerne er ikke i sig selv forbundet med nogen lystf\u00f8lelse, men de medf\u00f8rer oftest, at personen kortvarigt m\u00e6rker en lettelse eller et fald i ubehag.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n Symptomerne er enten meget tidskr\u00e6vende eller giver megen ubehag og forringelse af vigtige omr\u00e5der s\u00e5som at indg\u00e5 i det sociale. Det kan i forbindelse med graviditeten eller efter f\u00f8dslen komme til udtryk som en undg\u00e5else af al reng\u00f8ringsmidler og andre kemikalier, tjekke igen og igen for om baby i maven bev\u00e6ger sig, opsamle overdrevet meget information og viden eller v\u00e6lger kun at spise det mest sikre mad i l\u00f8bet af graviditeten.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n Social angst er karakteriseret af en frygt for sociale situationer, hvilket kan komme til udtryk som en frygt for at andre l\u00e6gger m\u00e6rke til ens angst eller en frygt for at blive negativt vurderet af andre. Konsekvensen af social angst kan v\u00e6re, at man undg\u00e5r sociale situationer. For en ny mor kunne dette eksempelvis komme til udtryk som en undg\u00e5else af at m\u00f8des med andre nye m\u00f8dre i frygten for, at de vil t\u00e6nke, at man ikke er en god nok mor.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n Det vurderes, at 6% oplever en specifik fobi i graviditeten, hvilket kan omfatte alle former for fobier; alts\u00e5 en overdreven frygt for et specifikt objekt eller situation. I graviditeten er frygten for f\u00f8dslen, herunder frygten for smerten under f\u00f8dslen eller komplikationer for en selv eller ens baby, almindeligt, og cirka 2% af kvinderne lever op til kriterierne for diagnosen tokofobi, ogs\u00e5 kaldet f\u00f8dselsangst. Ved f\u00f8dselsangst er der \u00f8get risiko for en traumatisk f\u00f8dselsoplevelse<\/a> og udviklingen af posttraumatisk stresslidelse (PTSD). <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n Agorafobi er en frygt for situationer, hvor man, hvis man oplever pinlige eller panik-agtige kropslige fornemmelser, ikke kan f\u00e5 hj\u00e6lp eller flygte derfra. Det kunne eksempelvis v\u00e6re, at man undg\u00e5r at tage offentlig transport eller man frygter at forlade sit hus med sin baby.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n Man kan ogs\u00e5 f\u00e5 seperationsangst som omhandler frygten for at blive adskilt fra en vigtigt person i ens liv, s\u00e5som ens partner eller barn. Det kan eksempelvis komme til udtryk som en frygt for at der vil ske noget forf\u00e6rdeligt med ens barn, hvis man bliver adskilt, og derfor undg\u00e5r man at lade andre passe ens barn.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n
Graviditet og for\u00e6ldreskab er ofte fyldt med dybe f\u00f8lelser af gl\u00e6de, forventning og sp\u00e6nding.\u00a0 Lige s\u00e5 ofte oplever de fleste nerv\u00f8sitet, bekymringer og usikkerhed i forbindelse med graviditet, f\u00f8dsel og tiden efter. Ligeledes vil de fleste st\u00f8de p\u00e5 angsten i st\u00f8rre eller mindre grad. Angst er nemlig en grundf\u00f8lelse hos os alle, og er den f\u00f8lelse som hj\u00e6lper os med at holde os i live. Lidt dramatisk m\u00e5ske, men det er vigtigt at pointere, at angst er en meget gavnlig og vigtig f\u00f8lelse, og ikke mindst at adskille angst<\/strong> fra en angstlidelse<\/strong>.\u00a0<\/p>\n\n\n\n
Hvad er angst og hvad angstens funktion?<\/strong><\/h4>\n\n\n\n\n
Hvad er forskellen p\u00e5 normal angst og angstlidelse? <\/strong><\/h4>\n\n\n\n
Forekomsten af angst <\/strong><\/h4>\n\n\n\n
Man kan have flere former for angst p\u00e5 \u00e9n gang, og man kan ogs\u00e5 have angst og en anden psykisk lidelse samtidigt (eller flere). Depression forekommer hyppigt samtidigt med angst og disse to lidelser er n\u00e6r besl\u00e6gtet, har et overlappende symptombillede og h\u00e6nger begge to sammen med stress. Hos Familiev\u00e6rk ser vi ogs\u00e5 at en del klienter har b\u00e5de f\u00f8dselsdepression<\/a> og angst p\u00e5 samme tid. \u00a0<\/p>\n\n\n\n
Hvad er symptomerne p\u00e5 angst?<\/strong><\/h4>\n\n\n\n\n
Hvilke forskellige angstlidelser findes der?<\/strong><\/h4>\n\n\n\nGeneraliseret angst (GAD)<\/strong><\/h5>\n\n\n\n
Panikangst<\/strong><\/h5>\n\n\n\n
OCD (Obsessive-Compulsive Disorder) <\/strong><\/h5>\n\n\n\n
Social angst<\/strong><\/h5>\n\n\n\n
F\u00f8dselsangst – Tokofobi<\/strong><\/h5>\n\n\n\n
Agoraafobi<\/strong><\/h5>\n\n\n\n
Seperationsangst<\/strong><\/h5>\n\n\n\n
Hvorfor f\u00e5r man en angstlidelse? <\/strong><\/h4>\n\n\n\n