
Mit navn er Sofie og jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet.
Jeg er specialiseret indenfor familiedannelse og forældreskab, hvilket betyder, at jeg har særlig viden om efterfødselsreaktioner, traumatiske fødselsoplevelser, ufrivillig barnløshed, tab og sorg, forældreudbrændthed, identitetskrise m.m. Jeg brænder meget for forældres og kommende forældres trivsel, og er så glad for at kunne tilbyde samtaler her hos Familieværk.
I terapien ønsker jeg at skabe et trygt rum for dig, hvor der er plads til at dele lige dét, der fylder for dig. Det kunne eksempelvis være, hvis du er i tvivl om, om du vil være forælder eller oplever ufrivillig barnløshed, har oplevet abort eller graviditetstab, har haft en svær graviditet eller en traumatisk fødsel, har fået en efterfødselsreaktion eller blot har brug for støtte i at navigere i alle forandringerne eller følelserne.
Det kan også være, at du oplever manglende trivsel, men ikke nødvendigvis ved, hvad det skyldes, så kan vi sammen finde ud af, hvordan jeg bedst muligt kan støtte og hjælpe dig.
Vi tager altid udgangspunkt i din situation og dine problematikker. Mit terapeutiske udgangspunkt er funderet i metoder som metakognitiv terapi og compassionfokuseret terapi, men jeg vil altid tilpasse min tilgang til dine udfordringer og i samarbejde med dig.
Jeg har erfaring med at arbejde med forældre bl.a. fra jeg var tilknyttet et forskningsprojekt på Center for tidlig indsats og familieforskningpå Københavns Universitet, samt erfaring med forskellige psykologiske problemstillinger fra min tid i metakognitive psykologklinikker, i kvinderådgivningen Brunhilde og senest som selvstændig psykolog.
Hvis du overvejer et terapiforløb hos mig, så tilbyder jeg en gratis, uforpligtende forsamtale over telefon á 15-20 min.
Det kan måske også være rart at vide, at jeg har tavshedspligt og arbejder efter de etiske retningslinjer for nordiske psykologer samt modtager kontinuerlig supervision.