At passe på dig selv, mens du passer på dit barn –  5 praktiske råd til småbørnsforældre

Skrevet af Maria

Kære forældre. Der hersker ingen tvivl om, at livet med små børn er noget andet end livet før børn. Og derfor er det også nødvendigt at forstå, at du først og fremmest må lære at navigere i den virkelighed, som du befinder dig i lige nu og her. I det følgende kommer jeg med forslag til, hvad du som forælder kan gøre, for at kunne trives i dit forældreskab. 

1. Hav realistiske forventninger til dig selv

Din nuværende situation vil forandre sig – din tid, energi og dit overskud vil ikke forblive sådan her resten af dit liv. Men det er umuligt at forudse fremtiden – hvornår begynder barnet at sove igennem, hvornår kan du få en aften for dig selv uden afbrydelser osv.? Vi kan kun gisne, håbe, satse og se tiden an. Men vi har vores levede liv, vores fortid og livet før børn. Så når vi synes, at forældreskab er op ad bakke, er det nemt at sammenligne vores nuværende liv med det liv, vi havde før børn. Krydret med sammenligning med andre mødre, fædre, familier og andre børn (dette er et kææææmpe emne i sig selv). 

Lad mig lige slå det fast – det er ikke nyttigt at bruge fortiden og andre som ideal for, hvad du skal kunne klare i din nuværende situation. Men vi gør det alligevel – fordi vi kan.

Der er intet galt i at savne ens alenetid, parforholdet som det var før, ens fysiske form og udseende, arbejde, venner osv. Men det nytter simpelthen ikke noget at holde fast i, at du burde kunne nå og have det hele – hvis din reelle situation ikke gør det muligt.

Prøv at undersøge dine forventninger til dig selv, og om hvorvidt de stemmer med den virkelighed, du befinder dig i lige nu. Det handler ikke om at nøjes, eller give op på dig selv for barnets skyld. Det handler om at trives bedst muligt ud fra de omstændigheder, som du har lige nu. Alternativet – stor sandsynlighed for mistrivsel, hvis du bruger din i forvejen manglende energi og overskud på at leve op til urealistiske forventninger (Lazarus & Rossouw, 2015). 

2. Gå til planlægning af tid på en ny måde

Du kan ikke (nødvendigvis) regne med at kunne forudse og planlægge i dage eller større mængder af tid. Tandfrembrud, tigerspring, sygdom, brystbetændelse, manglende energi og overskud mm, er noget som hører med. Kort sagt uforudsigelighed. Men det er nok ikke alle, der kan eller vil trives med total spontanitet, især hvis man også har nogle faste tider at overholde (læge-, osteopat-, ammevejlederbesøg eller søskendes skoletider eller aftaler). Og forsøger man at planlægge, som man plejede at kunne før uden at være realistisk, ja, så ender man med en følelse af overvældelse, følelsen af ikke at gøre det godt nok, at være bagud, komme for sent, aflyse aftaler (fortsæt selv listen).

Derfor må du rense tavlen og forsøge at have realistiske forventninger til tiden, og hvad du kan nå. Planlæg nogle aktiviteter, som du kan udføre på 5, 10 eller 15 min i stedet for at planlægge at gøre hovedrent i huset, få omorganiseret hele din stue, eller ryddet op i kælderrummet.

3.  Gør det praktiske, mens dit barn er vågen

Dette råd ville jeg ønske, at jeg havde fået meget tidligere. Virkelig. Lav en aftale med dig selv om, at du ikke må gøre noget praktisk, når dit barn sover. Jamen, så får jeg jo aldrig nået noget!? Gå tilbage til punkt 2, se, om du kan skære ned til de mest nødvendige praktiske ting (lad nu det kælderrum være), og forsøg at nå dem i barnets vågne timer. Og kan du ikke nå det selv – så overvej punkt 5. 

4. Gør noget for dig selv som det første

Og hvad skal du så bruge barnets sovetid på? Start med at gøre noget for dig selv.

Find ud af, hvad der kan være godt at gøre for din krop, dit sind eller dit humør. Noget, som du gør for din egen skyld – for at passe på dig selv. Det kan være alt fra at skifte tøj, smøre dig ind i god creme, putte neglelak på, strække din krop, skrive dagbog, sidde ned og drikke en kop kaffe.

Her vil det igen være gavnligt at gøre noget, som tidsmæssigt er realistisk, som jeg talte om i punkt 2. Altså i 5, 10, 15 min, som du bevidst bruger på noget, som er godt for dit sind eller for din krop. Og så er det ellers op til dig, hvad du vil bruge DIN tid på. Det gode ved at starte med at gøre noget for dig selv er, at uanset om barnet sover 20 min eller overrasker med en lang lur, så vil du nå at gøre noget for dig selv. 

5. Lær at bede om hjælp

At bede om hjælp betyder ikke, at du ikke kan klare det at være forælder. Og mange af os har så svært ved at bede om hjælp. Men vi er nødt til at forstå, at det aldrig har været meningen, at vi skal kunne klare det hele selv. Og selv hvis du kan klare det hele selv, så kan det stadigvæk være rart med hjælp og støtte. 

Har du også svært ved at bede om hjælp? Så er du nødt til at kigge på din holdning til, hvad du mener, at du burde kunne klare. Skal du klare det hele selv? Og hvad indebærer “det hele”? Det kan være, at du ikke har lyst til at være væk fra dit barn eller lade andre hjælpe dig med noget af det, som har med dit barn at gøre. Og det er fuldstændig okay. Men kunne du måske bede om hjælp til andre ting, som eks. indkøb eller rengøring? Og igen, det kan være relevant at gå tilbage til punkt 1 og 2 og se, om dine forventninger er realistiske og passer til dine nuværende omstændigheder. 

Kærligst Maria

PS. 

Livet med små børn er ikke simpelt, og måske kæmper du med fysiske eller psykiske udfordringer, som gør det sværere for dig at trives i dit forældreskab. Jeg er ked af, hvis du befinder dig et svært sted, hvor disse praktiske forslag virker uoverskuelige. Og jeg håber, at du vil række ud og får den støtte og hjælp, som du behøver, så du igen kan fokusere på at leve frem for at overleve.

Kilder: 

Lazarus, K. & Rossouw, P. J. (2015). Mother’s expectations of parenthood: The impact of pre- natal expectations on self-esteem, depression, anxiety, and stress post birth. International Journal of Neuropsychotherapy, 3(2), 102–123 (link)

Billede: Laura Chouette via Unsplash

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *