Når et lille barn bliver bragt til verden, er det så sårbart og så hjælpeløst. Barnet har brug for at blive passet på. Det er afhængigt af andre.
Men hvad med moren?
Hende, som har været igennem en graviditet. Hende, som har været igennem en fødsel. Hende, som efter barnets fødsel pludselig ryger i baggrunden.
Det at bringe et nyt liv til verden er en kæmpe begivenhed. Oftest er det en overvældende og voldsom oplevelse. Og gang på gang forbavses man over, hvor lidt fokus og hvor lidt opmærksomhed en fødsel og den fødende får.
Så længe baby er sund og rask, ikke?
“Så længe baby er sund og rask”, ikke?
Men hvad betyder det? At et sundt og raskt barn er det vigtigste, og alt andet kan være lige meget? Kan det virkelig passe? Men det virker til at være den fortælling, der hersker i vores kultur. En fortælling som den fødende tager til sig.
Ja, det er naturligt at føde, og kvinder før os har gjort det, og kvinder efter os vil gøre det. Men naturlighed burde ikke udelukke anerkendelse. Naturlighed bør ikke få den fødende til at undertrykke behovet for omsorg og støtte.
Så dette er ikke brok rettet mod de seje jordmødre, sygeplejesker, læger og andre, som arbejder under pressede forhold. Men en forargelse over forholdene på fødselsområdet og den manglende forståelse for fødslens omfang og dens betydning for den fødende, barnet, partneren og efterfødselstiden. Og forargelse over de eksisterende diskurser og fortællinger, der efterlader den fødende med en følelse af, at hun ikke fortjener omsorg eller støtter, fordi…
“så længe barnet er sund og rask”, så er resten ligemeget, ikke?
Det er ikke lige meget, hvordan din graviditet og fødsel har været, selvom dit barn er sundt og raskt. Du har ret til at bede om og forvente at få støtte, hjælp og omsorg.
Og det har aldrig været meningen, at du skulle stå med det hele alene, hverken under din graviditet, din fødsel og i dit moderskab. Det er ikke egoistisk eller selvisk af dig, at forvente og bede om hjælp. Men hvor kan det dog være svært at indse det og endnu sværere at bede om hjælp.
Det er ikke selvisk at være ked af, at du ikke får den omsorg og støtte, som du burde.
Det er helt naturligt at du føler dig overset, især når det er så normalt i vores kultur, at al omsorg helt automatisk bliver rettet mod babyen.
Kære mor. Du må ikke betvivle, at din oplevelse er vigtig. Og de følelser, som du sidder med, er valide og burde ikke pakkes væk. Din oplevelse, dine følelser og tanker skal frem, rummes, anerkendes og bearbejdes.