Fødselsdepression

Omtrent 10-15 % af alle mødre og 7-8 % af alle fædre, oplever at få en fødselsdepression. Fødselsdepression defineres som en depression, der opstår inden for det første år efter en fødsel. I praksis ser man dog at mange fødselsdepressioner allerede kan spores i graviditeten, og endvidere at fødselsdepressioner kan opstå og/eller vare op til flere år inde i barnets første leveår.

OBS! Hvis du oplever selvmordstanker, er det vigtigt at du opsøger hurtig hjælp. Livsliniens telefonrådgivning kan kontaktes på 70 201 201 fra kl. 11-05 alle årets dage.
Er du akut selvmordstruet, skal du ringe 112.

Har jeg en fødselsdepression?

Det kan være, at du genkender dig selv i ovenstående symptomer. Måske i nogle af dem, måske i mange. Om der er tale om en fødselsdepression, vil dog altid komme an på en konkret, faglig vurdering.

For os hos Familieværk er det dog ikke centralt om du lever op til specifikke kriterier eller diagnoser, men hvordan du har det. Hvis du ikke er i trivsel, er det vigtigt at du søger hjælp.

Mange kan være bekymrede for, om det, de oplever, blot er “normalt” eller at de ikke har det “dårligt nok” til at opsøge en psykolog. Den vurdering laver vi ikke. Tværtimod vil vi opfordre dig til at tage din situation alvorligt, uagtet om der kan sættes et mærkat på eller ej. Dit velbefindende er vigtigt, selvom du eksempelvis kan komme i tanke om andre, der står i en – udefra set – sværere situation end dig.

Der er også forældre, der er bekymrede for at søge hjælp, fordi de frygter, at det får konsekvenser for dem som familie. De kan frygte, at de vurderes på deres forældreevne og har måske hørt ulykkelige historier om familier, der får frataget myndigheden over deres børn. Det er dog kun ved at sige det højt, at man kan få den fornødne hjælp, og ved at tage initiativ til at få det bedre, tager man netop ansvar for sig selv og sit barn.

Har jeg en fødselsdepression eller en efterfødselsreaktion?

Termerne fødselsdepression og efterfødselsreaktion bruges ofte synonymt, og har også et stort overlap. Overordnet set, er de begge en reaktion der kommer i forbindelse med det at blive forælder, men hvor fødselsdepression er en diagnostisk betegnelse for en depression i denne fase af livet, er en efterfødselsdepression en bredere term for forskellige reaktioner, der kan opstå i forbindelse med en fødsel. 

Rent diagnostisk adskiller fødselsdepression sig kun fra en almen depression ved at den opstår efter en fødsel. Symptomerne og årsagerne bag antages at være de samme ved begge lidelser, dog med den afgørende forskel, at mange af symptomerne ved en fødselsdepression kredser omkring forældreskabet og barnet, såsom bekymringer om forældreevner eller udeblevne kærlige følelser over for barnet.

En efterfødselsreaktion adskiller sig fra en fødselsdepression ved, at man ikke nødvendigvis lever op til de ovenfor nævnte depressionskriterier, men har en mærkbar reaktion på forældreskabet, som påvirker ens trivsel. Mange oplever især angst- , traume- og stresslignende tilstande i forbindelse med graviditet, fødsel og efterfødsel, der kan give anledning til at søge hjælp. Det kan være man tidligere i livet har oplevet sådanne reaktioner, der nu vækkes til live på ny. Det kan også være første gang i ens liv, at man stifter bekendtskab med sådanne udfordringer. Mange oplever at få skræmmende tanker eller indre billeder, der eksempelvis handler om, at man selv eller ens barn fejler noget alvorligt, eller man oplever en frygt for at man kan finde på at gøre noget forkert eller farligt, eller at der sker noget alvorligt med ens barn.

Hvorfor får man en fødselsdepression?

Årsagen til at man udvikler en fødselsdepression er et komplekst samspil mellem psykologiske, fysiologiske og sociale faktorer.

Det er meget individuelt hvorfor og hvordan man rammes, men der findes en række faktorer, der øger risikoen for at udvikle en fødselsdepression. Dette er bl.a. at have oplevet depressioner tidligere i sit liv eller aktuelle belastende forhold, såsom alvorlig sygdom eller tab af nære familiemedlemmer. Der ses også en stor sammenhæng mellem en voldsom eller traumatisk fødselsoplevelse og fødselsdepression (læs mere om det her). Derudover spiller kvaliteten af ens parforhold, hvor vidt man har et støttende netværk omkring sig og socioøkonomisk status ligeså en rolle. Et trygt parforhold, en stabil økonomisk situaiton og et hjælpsom socialt netværk er således eksempler på faktorer, der kan beskytte mod udviklingen af eller sværhedsgraden af en fødselsdepression.

Men selvom der i forskningen kan ses visse faktorer der påvirker risikoen for at udvikle en fødselsdepression, er det vigtigt at understrege at det er en enormt forskelligartet gruppe der diagnosticeres. Der vil altid være tale om individuelle forhold, der forårsager udviklingen af en psykisk lidelse som denne.

Det synes dog væsentligt at påpege, at forskning tegner et billede af at en historik med tilknytningstraumer, synes at påvirke sværhedsgraden af et depressionsforløb. Derfor kan det være hjælpsomt at arbejde med sine relationelle erfaringer, i takt med at symptomerne lindres.

Referencer

American Psychiatric Association. (2013). Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-5®).

O’Hara, M. W. (2009). Postpartum depression: What we know. Journal of Clinical Psychology, 65(12), 1258–1269. (link)

Luyten, Patrick, Blatt, S. J., Van Houdenhove, B., & Corveleyn, J. (2006). Depression research and treatment: Are we skating to where the puck is going to be? Clinical Psychology Review, 26(8), 985–999. (link)

Vliegen, N., Casalin, S., & Luyten, P. (2014). The Course of Postpartum Depression: A Review of Longitudinal Studies. Harvard Review of Psychiatry, 22(1), 1–22. (link)

World Health Organization (2018). ICD-11.