Fødselsoplevelser gør et kæmpe indtryk. At bringe et barn til verden er i sig selv en lykkelig begivenhed, men selvom resultatet bliver et sundt og rask barn, er det langt fra lig med at den fødendes oplevelse har været god.

Ikke to fødseloplevelser er ens. Man kan have en rigtig god fødsel “på papiret”, uden synderlige komplikationer, men stå tilbage med en oplevelse af, at forløbet har været voldsomt eller livstruende. Andre kan have haft et kompliceret forløb, hvor det objektivt set har været kritisk for den fødende eller barnet, men ikke være mærket af oplevelsen. Derudover kan en fødsel også være en voldsom og traumatiserende oplevelse for den fødendes partner. Næsten hver tredje fødende oplever det at føde som voldsomt eller traumatiserende, mens forekomsten hos partnere endnu er uvis.

En traumatisk fødsel er således den oplevelse som den fødende eller partneren har af fødslen og fødselsforløbet. En traumereaktion kan derfor ikke blot bedømmes ud fra hvad der faktisk skete og hvordan det endte, men hvordan det landede i de involverede.

En traumatisk fødsel er den oplevelse som den fødende eller partneren har af fødslen og fødselsforløbet.

Hvad kan udløse en traumatisk fødsel? 

Hvorvidt en fødsel opleves som traumatisk er således subjektivt, men man kender til flere faktorer som kan bidrage til at det bliver til en voldsom oplevelse. 

Mange af de fødende og pårørende er mærket af de fødsler, hvor den fødende eller barnet har været i alvorlig fare. Det kan både være at der opstår komplikationer i graviditeten, der opstår noget akut under fødslen eller efter barnet er født.

Det der især kan bidrage til at oplevelsen bliver traumatiserende er, når den fødende ikke føler sig set, anerkendt og lyttet til. Dette kan føre til en oplevelse at man ikke bliver respekteret og ens grænser bliver overskredet. Her kan der være tale om både fysiske og psykiske grænser. 

Travlhed på fødegangen kan få mange til at føle sig utrygge; eksempelvis ved at føle, at der ikke bliver passet ordentligt på den fødende og barnet, eller at man bliver ladt alene i en situation, hvor støtte og omsorg er essentielt. 

Desuden kan en fødsel trigge noget traumatisk, som man har med sig fra tidligere og forårsage en voldsom reaktion. 

Reaktioner på en traumatisk fødsel

Efter en traumatisk fødsel kan der forekomme både fysiske og psykiske reaktioner, og det er meget vigtigt at tage disse alvorligt, idet en ubehandlet og ubearbejdet traumatisk oplevelse ikke blot er ubehagelig at gå med, men også øger risikoen for yderligere lidelse. 

En traumatisk fødsel er forbundet med større risiko for at udvikle fødselsdepression, angst, stresssymptomer, selvmordstanker, posttraumatisk stress symptom (PTSD) og fødselspsykose.

Mange kvinder kan efterfølgende blive overvældet af en stor skam, skyld og vrede over at de ikke har været “gode” til at føde eller at deres krop har svigtet, og være meget påvirket af at fødslen ikke blev som de havde forventet, regnet med eller håbet på. Som partner kan man stå tilbage med skyld og skam over at man ikke har kunnet gøre noget for at forhindre den traumatiske oplevelse, at man har svigtet den fødende eller været utilstrækkelig.

Både den fødende og partneren kan have sværere ved at knytte sig til barnet, og opleve det som en stor udfordring at tage sig af barnet og gå med en følelse af ikke at slå til. Nogen kan opleve at blive meget udfordret, når de ikke kan trøste barnet og andre får et stort behov for at have kontrol. Dette kan vise ved at man føler behov for at være inde over alt hvad der har med barnet at gøre, og kan have svært ved at tage imod hjælp og støtte fra andre.

Nogen udvikler en undgåelsesadfærd, hvor man gør alt for at undgå at blive konfronteret med minder om ens fødsel. Det kan være at man undgå at tale om ens fødsel, at man undgå samvær med gravide og småbørnsforældre, eller at man beslutter sig for at man ikke skal have flere børn.  

Reaktioner på en svær fødsel ligger altså på et bredt spektrum, der går fra at føle nedtrykthed og skuffelse, til forvirring, vrede samt at være rystet og chokeret, og til symptomer på PTSD, selvmordstanker og i få tilfælde psykotiske symptomer. Det er dog vigtigt at forholde sig til din fysiske og mentale tilstand i efterfødselstiden, uanset graden af disse symptomer og reaktioner. Mange oplever at en del af symptomerne går over af sig selv i løbet af dage eller uger, mens andre oplever symptomer måneder eller endda år efter fødslen. 

Hvad kan jeg gøre efter en traumatisk fødsel? 

• Have fokus på din fysiske og psykiske tilstand, selvom rigtig meget af din tid, energi og fokus er rettet mod barnet og evt. dine andre børn. 
• Dele hvordan du har det med din partner og nærmeste familie og venner.
• Dele hvordan du har det med sundhedsplejersken og din læge.
• Få talt din fødselsoplevelse igennem med en fagperson. Man har ret til en efterfødselssamtale på hospitalet man er tilknyttet, hvor journalen og forløbet gennemgås.
• Følelsesmæssig og kropslig bearbejdning hos fagpersoner med speciale i traumatiske fødsler.

Har jeg brug for en psykolog efter en traumatisk fødsel?

Langt de fleste fødende har gavn af at få gennemgået deres fødselsforløb, og dette er faktisk et tilbud på dit fødested. For nogen kan det være tilstrækkeligt at få denne samtale, og herigennem få afklaring på eventuelle spørgsmål. For andre kræver det dog bearbejdning af de svære oplevelser med en terapeut. Hvis du mærker en reaktion på din fødselsoplevelser og symptomerne ikke aftager, er det et tegn på at du har behov for hjælp til at få det bearbejdet. Vær særligt opmærksom på hvor vidt du undgår ting der minder om din fødsel eller vækker ubehag på anden vis. Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for terapi efter en traumatisk fødselsoplevelse.

Referencer: 

APA. (2013). Diagnostic and statistical manual of mental disorders (DSM-5®). American Psychiatric Pub. 

Ayers S, Bond R, Bertullies S, Wijma K. (2016) The aetiology of post-traumatic stress following childbirth: a meta-analysis and theoretical framework. Psychol Med. 2016 Apr;46(6):1121-34. (link)

Byrne, V., Egan. J., Mac Neela, P. & Sarma, K. (2017) What about me? The loss of self through the experience of traumatic childbirth. In: Midwifery, 51, pp. 1-11. (link)

Kristy Watson, Colleen White, Helen Hall, Alana Hewitt, (2021)Women’s experiences of birth trauma: A scoping review, Women and Birth, Volume 34, Issue 5, 2021, Pages 417-424. (link)

Kuipers Y. et al. (2024), A multidisciplinary evaluation, exploration, and advancement of the concept of a traumatic birth experience, Women and Birth, Volume 37, Issue 1,

2024, Pages 51-62. (link)

Ponti, L., Smorti, M., Chinassi, S, Manella, P. & Simoncini, T. (2020) Can a traumatic childbirth experience affect maternal psychopathology and postnatal attachment bond? In: Current Psychology (link)

Webb R, Smith AM, Ayers S, Wright DB, Thornton A. (2021) Development and Validation of a Measure of Birth-Related PTSD for Fathers and Birth Partners: The City Birth Trauma Scale (Partner Version). Front Psychol. 2021 Mar 3; (link)